Fremleje

Ønsker du at fremleje din lejlighed, skal du være klar over, at fremlejen maksimalt må vare to år. Du må højst fremleje til en person pr. beboelsesrum. Derudover skal dit fravær skyldes noget midlertidig, såsom, forretningsrejse, studierejse, sygdom eller lignende.
 
Det er dig som kontrakthaver, der har ansvaret for at huslejen bliver betalt, og du er erstatningsansvarlig, for skader der evt. bliver begået af fremlejeren.

Ønsker du at fremleje din lejlighed, skal du selv udfærdige en ansøgning og aflevere den på boligforeningens kontor.

Ansøgningen skal indeholde følgende:
·         Kontrakthavers navn og adresse
·         Kontrakthavers nye adresse og telefonnummer.
·         Årsag til ønsket om fremleje samt dokumentation
·         Fremlejerens navn
·         Antal personer, der skal bo i lejligheden.

Bliver din ansøgning om fremleje accepteret, skal du herefter udfærdige en lejekontrakt med fremlejeren, og aflevere en kopi til boligforeningen.